Vores ungdomsforbund
Frem til 1994 havde Danske Døves Landsforbund, DDL, en ungdomsafdeling der sørgede for at varetage døve børn og unges interesser i landet. I 1994 blev Danske Døves Ungdomsforbund oprettet som en selvstændig organisation og sådan har det været siden. Det er DDUs mål at døve og hørehæmmede børn og unge får lige vilkår og muligheder i livet som alle andre.
DDU's nøgleord er: Mangfoldighed, Udvikling og I front. Disse nøgleord udgør, sammen med vores mærksager, rammen omkring vores arbejde for døve børn og unge i Danmark. Vores logo viser også at vi ikke vil lade os hæmme af de forhindringer, der skulle dukke op på vores vej. Vi vil altid bestræbe os på at finde nye veje og være i front for vores medlemmer.
I dag bor DDU til leje på 4. sal hos Døveforeningen af 1866 på Brohusgade 17 i København. På kontoret er der ansat en ungdomskonsulent, der har ansvar for den daglige drift af forbundet. Er man medlem af DDU får man mulighed for at deltage i mange af de forskellige arrangementer og lejre, der arrangeres af DDU. Man får også støtte hvis man oplever problemer på uddannelsesmarkedet eller i forbindelse med tolkning.
Du er velkommen til at kontakte sekretariatet på ddu@ddu.dk hvis der er spørgsmål, du ønsker svar på.